amydaKoncept er lavet med et udgangspunkt i kompetenceudvikling. Selv om et koncept som dette giver kompetencer ud over alle forventninger, skruer amyda nu op for sværhedsgraden.
Hvad er synet på adfærdsdesign i resten af europa? Hvor stor rolle spiller etik i brugen af adfærdsdesign og hvorfor er dette egentligt vigtigt? Hvilke behov har de forskellige lande og hvordan bliver det dækket?
I løbet af 92 dage rejser stifter af amyda, Martin Mørk, europa rundt med fokus på vikling. Ja du læste rigtigt. Vikling. Følg med i et øjeblik.
Ud-vikling
amydaKoncept er konstant under udvikling. Dette fortsætter også på rejsen gennem europa, hvor adfærd og adfærdsjusterende installationer bliver sat under luppen.
Ind-vikling
Samtidig med at adfærdsdesign skal være simpelt på overfladen, skal teorierne og begrundelserne bag være komplekse og velargumenterede.
Under disse to "Viklinger" vil amyda udvide sine horisonter for hvad adfærdsdesign kan i en mere international sammenhæng. Etik, opfattelse og holdning til adfærdsdesign bliver grundigt observeret i forløbet.